Kontakt/Info / Artikler mm.
 
 
"De pokkers unger"Udstilling i Skævinge viser forskellige sider af børn
Skævinge Kunstforeningen har tidligere afholdt udstillinger med titlerne "Bare mænd" og "Skønne kvinder", og nu rundes familien af udstillinger af med "De pokkers unger".

Kunstforeningen har inviteret 11 kunstnere, som har taget titlen op som en udfordring og udstiller malerier, børnebilleder og -stole.

De deltagende kunstnere er Anette Topp, Bente Brandt, Dorte Bundesen, Dorthe Friis Christensen, Elisabeth Fossheim Juul, Jane Blichfeldt, Jette Gundorf, Lene Spuur Hansen, Malene Edstrand, Mia Willaume og Vivi Vinje - de fleste fra lokalområdet.

Udstillingen kan ses på Føllegård, Føllegårdsvej 4 i Skævinge fra fredag den 26. august, hvor der er fernisering klokken 19, samt lørdag og søndag den 27. og 28. august klokken 11-16.
 
 
 
 
 
Malene Edstrand | CVR: 32863310 | 3520 Farum  | Tlf.: 44959618